Vi har som sagt 2 Eurasiere, nemlig Luna fra 2007 og Misha fra 2013, men vi har også haft Tara fra 2009, som vi desværre måtte sige farvel til alt for tidligt, herunder følger derfor en beskrivelse af alle 3 hunde:

Sådan fik vi Luna

Luna blev født den 12. juni 2007 i Haslev på en meget varm sommerdag hos Kennel Mabuh ved Bitten von Aspern (den første Eurasier-opdrætter i Danmark). Hun har 1 bror og 5 søstre, så ialt blev det til et kuld på 7 hvalpe. De fik alle navne, der begynder med "T", da det var det bogstav Bitten var kommet til i rækken af hvalpekuld. Så det blev til Teo, Tessa, Tabina, Taja, Thea, Teresa og Tanja.

Vi var på besøg flere gange inden vi fik hende med hjem. I starten vidste vi ikke hvilken hvalp, der skulle være vores, den skulle først hvalpetestes, for at se hvilken hvalp, der passede bedst til os. Så blev det endelig den 10. august 2007, dagen hvor vi skulle hente Luna, som nu var blevet 8½ uge gammel. Det var dejligt endelig at kunne tage hende i vores arme og køre hjem med hende. Nu var hun endelig vores. Vi lovede Bitten at passe godt på hende. Luna tog køreturen ganske pænt.

Hjemme lod vi hende gå rundt ude i haven og lære den at kende i sit eget tempo. Hun accepterede hurtigt haven som sit nye tisse-sted, bagefter kom hun indenfor og fik lidt vand og mad - maden rørte hun dog ikke. Istedet gik hun rundt og snusede lidt mere i køkken-alrummet og stuen, som hun havde adgang til i første omgang.

Den første nat gik fint. Luna lå i sin nye, store kurv ved siden af min seng og ovenpå en sammenlagt barnedyne - så virkede den ikke så stor. Hun peb ikke, men vågnede en enkelt gang i løbet af natten og rumsterede lidt. For en sikkerheds skyld skyndte jeg mig ud i haven med hende så hun kunne tisse. Jeg frøs lidt og ville lige hente en badekåbe, men glemte at hun nok ville rende efter mig, så vi nåede det ikke: Luna tissede på gulvet i entréen, det eneste sted vi havde tæppe på gulvet! De følgende gange gik det dog fint. Luna kunne udmærket holde sig til hun kom ud i haven. Hun lavede hverken stort eller småt indendøre. Og hun sov igennem hver nat.

Alle de gode råd man hører om renlighedstræning med en 8 uger gammel hundehvalp var ikke særlig nødvendige med Luna: Hun har fra starten sovet igennem hele natten og hun har altid kunnet holde sig til hun kom ud at gå eller i haven. Hendes foretrukne sted er dog marken, hvor hun kan løbe frit omkring og hun holder sig gerne mange timer indtil hun kommer derned.

Luna

Sådan er Luna

Luna er en utrolig nem og dejlig hund. Godt nok var hun lidt vild i starten og en overgang var vi ved at komme i tvivl, om vi nu havde opfattet det rigtig, det med at det skulle være en rolig race ;-) Men da den første impulsive hvalpealder var overstået, og Luna havde haft sin første løbetid, stod vi lige pludselig med den mest rolige og behagelige "teenage-hvalp" man kan tænke sig.

Luna ER "vagtsom uden at være støjende", som der står i beskrivelsen af Eurasieren; hun knurrer ganske svagt, eller giver et lille forsigtigt vuf fra sig, hvis hun møder noget ukendt (der jo evt. kunne være "farligt") således fik en skorsten på et lavtliggende hus et par ord med på vejen, en handicap-scooter ligeledes (den plejede ikke at stå dér), men så snart vi siger god for tingene er problemet løst: Se, Mor tør godt klappe scooteren!

Luna er venlig overfor alle vores gæster og ikke nærgående, men viser de hende venlig interesse, bliver den gengældt i vid udstrækning.

I starten skulle hun hen til alle de hunde vi mødte, men nu gider hun ikke altid, hvis de er lidt langt væk. Hvis hun vil, må hun godt, når vi er på marken, men tøver hun, kalder vi ofte på hende og går i en anden retning hvorpå hun bare følger med os. Man behøver jo ikke hilse på alle. Men af og til kommer der en anden hvalp eller unghund forbi og udviser den interesse, er Luna som regel med på den et stykke tid, men ofte stopper hun pludselig legen og ignorerer den anden hund; friheden til at løbe rundt og snuse til alt (og måske chancen for at finde en mus!) er meget vigtigere for Luna.

Alene hjemme er ikke noget problem. Luna kan sagtens holde sig i mange timer, det har hun faktisk kunnet altid. Det er minimalt hvad hun har ødelagt af ting. Hun gnavede i starten i gulvlister og en dørmåtte, og så har hun splittet en del reklamer ad, som desværre lå lidt for tilgængelige, men det var jo bare oprydningen efter hende, der lige skulle ordnes.

Man kan virkelig tale om, at Luna er et "kæledyr" i ordets bedste forstand. Man kan ikke lade være med at røre ved hendes dejlige tykke, bløde pels; lige så blød som kaninpels. Hun dufter så godt - ikke af "hund" og hun har de smukkeste øjne, og blideste ansigtsudtryk, vi nogensinde har set hos en hund.

Sådan fik vi Tara

Tara kom til Verden hos Lone Levorsen fra kennel Tværskov i Morud på Fyn 3. november 2008. Vi valgte en anden kennel denne gang, da Bitten fra Kennel Mabuh døde tidligere på året.Tara er ud af et kuld på 7 hvalpe; 4 hanner og 3 tæver: Igor, Ike, Ingolf og Isak (hannerne), Isja og Iza og I Love Tara (tæverne). Tara's navn kom til at indgå i stambogsnavnet da vi allerede havde bestemt os for navnet inden. kuldet skulle bare hedde noget med I, da Lone var kommet til I-kuldet i sit opdræt.Den 29. december tog vi igen til Fyn for at hente Tara, som netop var blevet 8 uger. Hvalpene havde lige været til dyrlægen og blive checket, blevet vaccineret, blevet chip-mærket, og fået ormekur.

Tara tog hjemturen rigtig fint. Hun fik tisset en lille tår udenfor da vi kom hjem, et sted hvor Luna ikke kunne se os, mens Luna og Far gik en tur ned på marken. Da Tara havde tisset gik vi indendørs og inspicerede det nye hjem. Hun var meget undrende og stille.

Aftenen gik med at sidde på skødet af os og putte mens vi så TV, snuse lidt til Luna, som fik skældud af Tara når hun var for voldsom. Hun var ude og tisse i haven et par gange i haven med snor på.

Hun fik afprøvet sin nye seng sammen med sit medbragte tæppe, der lugtede af Tara's gamle hjem, så hun kunne føle sig tryg, og sov i sengen på gulvet ved siden af vores seng. Tara vænnede sig hurtigt til os, Luna og det nye hjem, og allerede næste morgen havde hun tisset og besørget samt spist og drukket en masse vand. Tyggepinde og legetøj havde hun også haft gang i. Den første tid efter jeg startede på arbejde igen havde hun svært ved at holde sig om dagen, sandsynligvis fordi hun ikke bare kunne sove, men legede med Luna noget af tiden; så skal det jo gå galt. Men når vi var hjemme var det ikke noget problem.

Tara

Sådan er Tara

Nu er Tara også kommet ind i vores liv. Vi mente at Luna ville blive glad for en legekammerat, da hun er meget glad for at lege med andre hunde og eftersom hun er en utrolig kærlig og blid hund overfor os, mente vi nok at det ville gå med en ny hund i huset - det gjorde det også!

Luna er bare så sød ved Tara og de leger rigtig godt sammen. I begyndelsen var det dog Tara, der var mest begejstret for Luna, hun betragtede vel Luna som en slags ny mor. I hvertfald søgte hun tryghed hos hende; hun puttede sig meget indtil hende når hun skulle sove, og Luna accepterede det efterhånden, men i starten knurrede hun dog ganske svagt når Tara kom for tæt på, når Luna var træt.

Om morgenen når de vågner og når de har været væk fra hinanden f.eks. til træning, er gensynsglæden stor: Luna vasker Tara i hele ansigtet, som var hun hendes egen lille hvalp.

Tara er mere reserveret end Luna var, hun er ikke glad for at møde nye mennesker og opfatter dem som truende, hvis de henvender sig til hende, kommer for tæt på eller laver pludselige bevægelser (børn), men hvis de ignorerer hende går det fint.

Der var ingen problemer i starten, selv dyrlægen var imponeret over hendes rolige væsen, men få dage efter vi var til dyrlægen, startede vi til hundetræning, og der var både mange mennesker og hunde, som hun aldrig havde mødt før. Det var for meget for Tara, hun gemte sig dog ikke som Luna gjorde første gang, for hun havde jo mødt andre hunde før på marken, men det var første gang uden Luna. Måske var hun blevet for afhængig af Luna og manglede hende ved sin side.

En af de første øvelser var, at en fremmed skulle holde hende i halsbåndet mens jeg løb lidt væk og kaldte hende til mig - det var rigtig dumt at prøve den øvelse så hurtigt, for hun gik helt i panik over at en fremmed kom så tæt på og hylede og vred sig løs idet hun snappede efter damen. Fremover har vi ladet vores træner Sanne holde hende i snoren, det går bedre på den måde.

Tara har været hurtig til at lære SIT, DÆK, og PLADS - ingen problemer der. Når vi går til træning går Tara løs det meste af vejen derhen (følger bare med mig i pæn afstand) ned over marken og gennem skoven. Når vi kommer derhen går hun tættere på mig og også når vi går rundt dernede på pladsen mellem de andre hunde og mennesker, hun løber lidt efter de andre hunde, men er stadig usikker.

Målet med at komme til træningen er selvfølgelig at lære hende øvelserne, men først og fremmest er det for at få hende socialiseret med andre hunde og med mennesker.

Når dette er sagt, skal der ikke være nogen tvivl om, vores kærlighed til Tara. Hun er bare noget af det mest kærlige og kælne, man kan tænke sig, en lille charmetrold og en rigtig puttepige! Og overfor os har hun aldrig været reserveret, hun knyttede sig med det samme til os og virkede helt tryg i armene på os .

Tara er ikke iblandt os mere, vi valgte at lade hende aflive, da hun aldrig blev social, hun levede et stresset liv og kunne slet ikke omgås andre mennesker end os selv. Hun blev 4½ år.

Sådan fik vi Misha

Misha blev født d. 6. juni 2013 på en varm sommeraften hos Kennel Eurasierkrogen i Struer ved Irma & Ole Søndergaard. Hun har 4 brødre og 2 søstre, så ialt blev det til et kuld på 7 hvalpe. De fik alle navne, der begynder med "C", da det var det bogstav Irma & Ole var kommet til i rækken af hvalpekuld. Så det blev til Cato, Cosmo, Crazy, Cæsar, Caia, Coco og Cela.

Vi var på besøg en enkelt gang inden vi fik hende med hjem, da der er langt til Struer. I starten vidste vi ikke hvilken hvalp, der skulle være vores, den skulle først hvalpetestes, for at se hvilken hvalp, der passede bedst til os. Eurasierkrogens Cela var den, der blev vores. Hun havde klaret hvalpetesten meget fint, hun var slet ikke reserveret og heller ikke nervøs over de nye udfordringer og lod sig gerne dominere, hvilket er meget godt for Luna, som jo helst skulle kunne få lov til at være, den der "bestemmer".

Så blev det endelig d. 1. august hvor vi skulle hente vores lille Misha.

Først kørte vi til Skibby, hvor Luna skulle passes, så gik turen mod Struer. Misha lå og sov da vi kom, så vi fik kaffe og boller og fik ordnet papirarbejdet inden hun vågnede. Så fik vi lille Misha i armene og så kørte vi af sted. Hun var ikke rigtig oplagt til at tisse inden vi tog af sted så vi holdt ind ved en lille skov hvor hun fik tisset, da vi havde kørt lidt. Vi gjorde endnu et holdt undervejs og så gik det ellers hjemad. Endelig hjemme undersøgte Misha haven og køkken-alrummet sammen med mig, mens Jan hentede Luna i Skibby.

Luna var ikke specielt interesseret i Misha de første dage, men der gik ikke så lang tid så var Misha accepteret og Luna ville gerne lege med hende. Misha's anstrengelser havde "givet pote" :-)

Hun var sådan set renlig, da vi fik hende, for hun vidste godt at hun skulle tisse på græsset, og hun satte sig også ved terrassedøren og gav et højt bjæf,men hun har da haft nogle tæppe-uheld samt hun tisser også på gæstebadeværelset når hun ikke kan holde sig til vi kommer hjem, heldigvis er det ikke hver dag, men modsat da Luna og Tara var hvalpe kan jeg ikke nå hjem i frokostpausen og lufte hende, da jeg nu har en times transport mod bare 2 min, førhen.

De først par nætter sov jeg sammen med Misha i alrummet, så jeg kunne lukke hende ud om natten, dvs. Misha ville hellere ligge i bryggerset. Hun faldt hurtigt til og havde ikke brug for nærkontakt med os, hun virkede mere opsat på at få kontakt med Luna. Efter et par dage besluttede vi at rykke ind i soveværelset så vi alle kunne sove der, vi lukkede til stuen, så Misha kun kunne være i soveværelset og i entréen samt i store det badeværelse. Først er Misha oppe i vores seng og hygge inden vi skal sove, så kommer hun ned og falder i sov med det samme og sover enten i entréen eller i soveværelset på gulvet. Om morgenen kom hun i starten ud og tisse i en fart, nu kan hun godt vente lidt og kommer først op og hygger i sengen.

Misha

Sådan er Misha

Misha er en dejlig tillidsfuld pige, fuld af gå-på-mod, meget åben over for nye mennesker, vil gerne klappes af alle, har masser af selvtillid, og er helt sin egen. Hun meget glad for at lege med andre hunde og hun elsker at gnave i sit bidetov og svinge rundt med det, og ofte skal vi også lige trække tov med hende og kaste det på gulvet. Hun vil så gerne lege med Luna, men Luna er ikke særlig legesyg mere, hun er jo en ældre dame. Hun er meget aktiv og meget signalfølsom, hun fanger hurtigt sindsstemninger og bryder sig ikke om høje stemmer. Hun har et meget intenst blik når hun kigger en i øjnene. Hun gør meget sjældent, piver i stedet i højfrekvente toner, hvis hun vil ud i haven f.eks.

Misha har været god til at være alene hjemme i starten også da vi måtte skille hundene ad i en periode efter Luna var blevet opereret for en godartet cyste i kinden. Men da hun var ca. 7 mdr. begyndte hun pludselig at gnave i vores dørkarme (måske pga kønsmodenhed), det stod på i ca. 5 mdr. Men altid når hundene var alene hjemme. Heldigvis holdt hun op med det igen da vi havde sommerferie i 3 uger og startede ikke igen, en dårlig vane var brudt. Vi skældte hende aldrig ud, da vi jo aldrig kunne gribe hende på fersk gerning. Jo, faktisk en enkelt gang, da stoppede hun bare vi rømmede os og så på hende.

Misha er stadig en meget livlig hund, meget anderledes end Luna. Misha foretrækker at være i haven og ligge og nyde naturen fremfor at putte i sofaen med os. Hun er helt sin egen og når hun skal sove vil hun være i fred og sover nu oftest under vores seng.