Kennelhoste

Kennelhoste er en infektion i halsen, strubehovedet, luftrør og øverste bronkier. Den kan være forårsaget af en virus eller en bakterie, evt. en kombination. Når hunde får Kennelhoste, hoster de meget kraftigt, en meget tør og uproduktiv hoste, og indimellem bliver hosten så kraftigt at de også kaster op. Opkastet består af hvide slimklatter, nogle gange også maveindhold i form af mad. Normalt bliver hundene ikke alment påvirket af Kennelhoste, de vil gerne luftes, og spiser og drikker normalt. Hvis hunden bliver sløv og sløj af Kennelhoste, kan den have fået en følgesygdom f.eks. lungebetændelse. Hundene kan som regel hoste i op til 3 uger af Kennelhoste, - og selve hosten kan dæmpes med hostestillende medicin f.eks. Noskapin. Hunden bliver ikke rask af Noskapin, men den får det bare bedre mens dens eget immunforsvar. For en sikkerheds skyld bør man få checket hunden hos dyrlægen, hvis den hoster meget længere end 3 uger, eller hvis den bliver sløj og dårlig.

 

Hjerte-/lungeorm

Hvad er Hjerte- / lungeorm? Hjerte-lungeorm er en meget alvorlig sygdom.Man kan heldigvis let få hunden undersøgt, hvis maner bange for, at den er smittet med den franske hjertelungeorm eller med rævens lungeorm. Hvordan bliver hunden smittet? For at hunden kan blive smittet med disse parasitter, kræves det, at den er i nærkontakt med en snegl. Arten af snegl er ligegyldig, idet alle typer kan være smittebærende. Med nærkontakt menes, at hunden enten direkte spiser sneglen eller slikker på det slimspor, som sneglene sætter efter sig, når de kryber hen over overfladen på jorden, på græsset eller på blade. I dette slim kan parasitten sidde, og når hunden er kommet til at fortære dette larvestadium, udvikler larven sig videre i hunden til de voksne orm, der opholder sig i lunger og i hjertet. Hvad er symptomerne? Da begge typer orm invaderer lungevævet og medfører irritation og forandringer her vil symptomerne på begge ormeangreb vil ofte være de samme, som man ser ved lungebetændelse: • Hoste • Nedsat udholdenhed • Hurtig vejrtrækning • Nedsat appetit og dermed vægttab Da hjerteorm derudover lever i hjertet og blodbanerne, kan det medføre andre og farligere symptomer: • Nedsat hjertefunktion med væskeophobninger og hjertesvigt • Blodmangel • Blødninger (hud, næse, mund og tarm) pga. forøget blødnings-tendens • Pludselig død Men der er også tilfælde, hvor symptomerne er vanskelige at få øje på. Der kan blot være tale om lidt nedsat aktivitet - lidt uoplagthed, som er meget vanskeligt at iagttage. Hvordan stilles diagnosen? Dyrlægen vil lytte på lunger og hjerte. Men en præcis diagnose vil kun kunne opnås ved afføringsprøver. Da larveudskillelsen foregår periodisk, og dermed ikke hver dag, vil man blive bedt om at tage afføring hver dag i 3-5 dage og indlevere til dyrlægen. Herefter vil der blive undersøgt for larver i afføringen og typen af ormelarver vil blive afgjort, så man kan iværksætte den optimale behandling. Hvis hunden er i bedøvelse, vil man i nogle tilfælde kunne tage en svaber fra bronchierne og heri påvise larverne. Når diagnosen er stillet, vil man i mange tilfælde tage en blodprøve samt foretage en hjerteundersøgelse med røntgen, ultralyd og elektrokardiogram for at vurdere, om der er sket skade på lungevæv og hjerte. Dette gælder især, hvis der er tale om hjerteorm. Hvordan behandles hjerte- lungeorm? En række ormemidler er effektive mod disse orm. Hvis det er lungeorm, kan man behandle på samme måde som ved almindelige spolorm, det vil sige fuld dosis i kort tid (1-3 dage). Det er mere kompliceret med hjerteorm, da et pludseligt drab af alle ormene i blodkarrene kan medføre en livsfarlig tilstand for hunden. De døde orm kan simpelthen sætte sig som blodpropper eller udskille giftstoffer, som kan medføre en kraftig allergisk forgiftningsreaktion. Så behandling for hjerteorm skal foretages over længere tid, typisk 3 uger, men med halv dosis af ormemidlet. Dyrlægen vil derefter følge op på behandlingen med fornyede afføringsundersøgelser for at være sikker på, at parasitten er udryddet. Det vil meget ofte være nødvendigt at lave støttende behandling. Dette vil bero på en vurdering af hundens tilstand. Absolut ro og hyppigt opsyn er vigtigt i hele behandlingsperioden. Hunden vil ofte have udviklet lungebetændelse, og denne skal selvfølgelig også behandles. I nogle tilfælde kan der blive tale om længerevarende indlæggelse, hvor hunden får støttende medicinsk behandling og i sjældne tilfælde blodtransfusion. Fremtiden en hund, som har haft hjerte- eller lungeorm? Hvis ikke forandringerne i lunger og hjerte er store, er fremtidsudsigterne gode, da behandlingen normalt er meget effektiv. Dog kan der efter hjerteorm-angreb være så store lunge- og hjerteskader, at hunden skal på livslang behandling med medicin og måske får en nedsat livskvalitet. Dette vil især forekomme, hvis hunden har gået i længere tid med ormeangrebet uden behandling. Søg dyrlæge! Man bør reagere, hvis ens hund begynder at hoste og virke træt, specielt hvis det er en ung hund. Da infektion med hjerteorm kan medføre dyrets død, bør man reagere hurtigt og ikke lade sig nøje med, at det nok er kennelhoste eller lidt halsbetændelse. Jo længere tid hunden går med disse orm, jo større er chancen for skader på lunge- og hjertevæv, og jo større er risikoen for en livsvarig sygdom og måske hundens død. Spolorm hos hunde (Toxocara canis) Hvad er spolorm hos hunde? Indvoldsorm er meget udbredt blandt hunde, og stort set alle hunde har på et eller andet tidspunkt i livet haft orm. Man giver også helt små hvalpe en ormekur, både før og efter de forlader moderen, da hun ofte kan være rask smittebærer. Spolorm er den hyppigst forekommende indvoldsorm, og der findes flere forskellige arter. Den mest almindelige hedder toxocara canis. Den voksne orm kan blive op til 18 cm lang og minder meget om spaghetti. Ormen lever af tarmindhold, og hos voksne hunde findes der tit indkapslede larvestadier af denne orm forskellige steder i kroppen. Hvad er symptomerne på spolorm? Hvalpe og unghunde kan have et meget stort antal orm og vil normalt have tydelige symptomer. Voksne hunde viser ikke nødvendigvis symptomer, da der oftest ikke findes spolorm i afføringen. Tegn på orm kan være: diarré , træthed, spiser mindre, vægttab, hoste, tør kedelig pels, tyk mave pga. vand i bughulen. Hvordan stilles diagnosen spolorm? Diagnose stilles enten ved direkte påvisning af den voksne spolorm, eller - i de fleste tilfælde - ved hjælp af en afføringsprøve. En undersøgelse af prøven i mikroskop kan afsløre ormeæg, som er karakteristiske for den pågældende orm. Prøven kan relativt hurtigt undersøges i den praktiserende dyrlæges laboratorium, så du kan få resultatet allerede den efterfølgende dag. Ved massiv smitte vil der tit kunne påvises et stort antal æg. Hvordan behandles spolorm? Ormemidler til hunde er receptpligtige. Spolorm kan behandles med en række forskellige præparater, som dyrlægen udvælger. Der kan være tale om tablet-, pasta- eller miksturbehandling, som kan strække sig fra 1 til 5 dage, alt efter præparatets egenskaber. Du skal behandle hunden i flere omgange med 2-3 ugers interval. Behandlingsforløbet varierer, alt efter om der er tale om drægtige tæver, hvalpe, eller voksne hunde. Hvordan er fremtiden for din hund, hvis den har spolorm? Spolorm kan behandles meget effektivt. Der er 100% effektivitet ved behandling mod voksne orm, mens effektiviteten ved visse præparater er lavere over for spolormlarver. Forebyggende undersøgelse og behandling. Det kan være en god ide at få undersøgt, om ens hund skulle have orm af en eller anden art, hvis den løber meget frit omkring og roder i jorden. Andre hundes efterladenskaber, snegleslim er typiske smittekilder. Dette foregår ved, at man opsamler afføring fra hunden i 3 på hinanden følgende dage. Denne afføring afleveres til dyrlægen, der undersøger, om der er larver i afføringen. Hvis svaret er positivt, er det jo godt at behandle og komme af medparasitten, før hunden bliver syg.

 

Mavedrejning - En sjælden sygdom

Hvad er mavedrejning hos hunde? Mavedrejning er en af de mest frygtede lidelser hos hunde, fordi forløbet ofte er meget akut og meget voldsomt. Som navnet siger, sker der en drejning af mavesækken. Forestil dig mavesækken som en udvidelse eller en ballon midt på en vandslange. I den ene ende er spiserøret, som fører ind til mavesækken, i den anden ende er tyndtarmen, som fører væk. Hvis ballonen/mavesækken bliver drejet ½ -1 omgang, bliver slangen snoet lige før og lige efter mavesækken. Resultatet er, at gæringsluft i mavesækken ikke kan slippe ud. Mavesækken bliver mere og mere udspændt som en ballon, samtidig med at hunden får det dårligere og dårligere. Hvad er symptomerne på mavedrejning? Hunden er rastløs, savler og forsøger at kaste op, men der kommer intet eller kun en smule skum. Bugen er udspilet af luft, og det kan du nemt mærke ved at banke let på maven med fingerspidsen. Vejrtrækningen er hurtig og overfladisk, benene er kolde, og hunden har ondt og er meget nedstemt. Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen mavedrejning? Ud fra symptomerne vil dyrlægen hurtigt komme på sporet af diagnosen mavedrejning. Hvis han er i tvivl, kan diagnosen fastslås ved en røntgenundersøgelse, hvor den luftfyldte og roterede mavesæk tydeligt træder frem. Hvordan behandles mavedrejning? Mavedrejning er en meget alvorlig og livstruende sygdom. Det er nødvendigt at handle hurtigt for at give hunden de bedste muligheder for at overleve. Derfor skal din hund hurtigst muligt til dyrlæge, hvis du lægger mærke til de nævnte symptomer. Dyrlægen vil primært sørge for at tømme luft ud af den udspilede mavesæk eventuelt ved at stikke en kanyle ind i den. Derefter vil han give hunden smertestillende medicin og forsøge at stabilisere tilstanden ved bl.a. at give hunden væske. Senere vil dyrlægen forsøge at tømme mavesækken ved at føre en slange ned gennem spiserøret. I sidste ende kan en operation komme på tale for at få mavesækken drejet på plads og syet fast, så det forhåbentligt ikke kan ske igen. I visse tilfælde vil dyrlægen vælge at operere med det samme, og i andre tilfælde vil han vente til dagen efter for at få stabiliseret hundens tilstand bedst muligt inden indgrebet. Det første døgn, og især de første timer efter at mavedrejning har udviklet sig, er kritiske. Mange hunde bliver meget dårlige med voldsomme forstyrrelser i kredsløb, væskebalance og hjertefunktion. I de tilfælde er der stor risiko for, at hunden dør under behandlingen. Hvordan er fremtiden for din hund, hvis den får mavedrejning? Hvis hunden overlever de første timer og det første døgn, er udsigterne til en normal tilværelse efter sygdommen gode. Men spørgsmålet er, om den får mavedrejning igen. Risikoen er helt klart til stede, hvis ikke mavesækken bliver syet fast, så den ikke kan dreje eller rotere igen. Du kan selv bidrage til at mindske risikoen for mavedrejning ved at fordele hundens mad ud på flere daglige måltider - mindst to - og undlade at motionere den de første par timer efter hvert måltid. Hvorfor får hunde mavedrejning? Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor hunde får mavedrejning, men man ved med sikkerhed, at risikoen for, at sygdommen udvikler sig hos en i øvrigt disponeret hund, er størst, når hunden motionerer eller leger kort tid efter, at den har spist eller drukket store portioner. Hvad er risikoen for, at din hund får mavedrejning? Hvis din hund tilhører en af de racer, som er særligt udsatte for lidelsen, er der risiko for, at den får mavedrejning. Men husk, at du selv kan mindske risikoen ved at fodre og motionere den fornuftigt. Hvilke racer er særligt udsatte for at få mavedrejning? Mavedrejning rammer først og fremmest de store racer og især racer med dyb brystkasse som granddanois, irsk setter, schæfer m.fl. Lidelsen optræder sjældent hos små racer.

Kilde: www.netdyredoktor.dk

 

Luna's Sygdomme

Spolorm: Luna begyndte at hoste og spiste næsten ingenting i februar 2008, 8 mdr. gammel, det stod på et par dage. Vi stod for at skulle på ferie i sommerhus i Jylland, så vi var nødt til at få hende checket hos dyrlægen inden. Dyrlægen mente at det muligvis kunne være kennelhoste da hun også havde kastet op et par gange, men det var ikke så voldsomt, som det ofte ses. Men hun fik hostestillende medicin alligevel, da hun også havde lidt feber. Men det kunne også være orm, enten spolorm, den mildeste form, eller hjerte-/lungeorm, den farlige form. Men der skulle opsamles afføringsprøver i 3 dage forinden, så det skulle vi have testet i Jylland. Vi tog til Hjørring Dyrehospital, som var nærmest og prøven viste heldigvis bare spolorm, som Luna så fik medicin for.

Skåret Trædepude: Luna kom en dag hjem fra marken med en blødende bagpote, efter at have leget med en anden hund. Der må have ligget et glasskår! Blødningen kom dog fra en rift i mellem trædepuderne. Vi fik en akkut tid hos dyrlægen da det heldigvis kun var tidlig fredag eftermiddag. Luna fik skåret det stykke af trædepuden af, som allerede var skåret, det var ikke nødvendigt at sy, for det ville hele af sig selv og vokse ud igen. Poten blev forbundet og hun skulle komme igen et par gange og få skiftet forbinding. Vi gav hende en sok udover så hun ikke bed i forbindingen. Heldigvis gik det, som det skulle og trædepuden så helt normal ud igen efter nogle måneder.

Hud-tumor: I starten af september 2013 opdagede vi at Luna havde en knop på højre kind. Først troede vi at det var en flåt, men da vi så rigtigt efter var den hudfarvet. Den 3. september barberede dyrlægen Luna rundt om knoppen og prøvede at prikke hul og se om der var betændelse i, det var der ikke! Den 11. september fik Luna foretaget en celleprøve af knoppen, som dyrlægen kaldte en hudtumor.... Den 17. september fik vi at vide at hudtumoren var godartet, men alligevel skulle fjernes da den forgrenede sig nede i hårsækken. Den 18. september blev den fjernet og igen blev der foretaget celleprøve....den 27. september kom svaret: alt var helt i orden med Luna, der var INGEN tegn på kræft. Stingene blev taget 1. okt. 2013, det så pænt ud og hårene var vokset så meget ud igen at de lige dækkede.

Livmoderbetændelse: Luna fik pludselig åndenød midt om natten kort før jul da hun var 9½ år og hun begyndte at ryste. Det viste sig snart at hun havde høj feber og efter et besøg hos egen dyrlæge, som havde vagten den nat, fik hun penicillin for blærebetændelse og vi blev sendt hjem med bsked på at holde øje med om hun drak meget vand og fik feber igen. Det gjorde hun så mellem jul og nytår og fik kontaktede dyrlægen, som tog imod os og straks tog røntgen billeder, der viste at livmoderen var forstørret temmelig meget. Luna blev kort tid efter lagt i narkose mens vi blev sendt hjem og ventede i en evighed. Endelig ringede de, at operationen var gået godt og vi kunne hente hende hjem med en stor lampeskærm på, træt og pivende hele aftenen. Livmoderen, som normal ville veje 50 gram, vejede 1 kg. Jan sov med Luna på gulvet for hun måtte ikke hoppe op i sofaen og i sengen før stingene var forsvundet og såret helet. - Bonus info: Vi fik en frisk og ungdommelig hund ud af hende da alt var vel overstået!

 

Tara's sygdomme

Urinvejsinfektion: Tara måtte en tur på Københavns Dyrehospital søndag den 7. juni 2009, bare 7 mdr. gammel. Hun var højløbsk i sin første løbetid og begyndte pludselig sent lørdag aften at skrige og pive når hun skulle tisse. Vi kunne ikke bedømme om der var blod i de små tisse-søer hun efterlod sig både ude og inde, men blev enige om at det godt kunne være hendes løbetidsblod vi så. Om natten var jeg oppe en enkelt gang hvor hun også skreg og små-tissede på gulvet. Der var jeg sikker på at der ikke var blod i tisset. Næste gang hun tissede var i sin kurv da hun ville derop og sove efter at have ligget i vores seng, jeg kunne høre tissestrålen, hun skreg ikke denne gang, men hoppede hurtigt ud da hun jo ikke ville ligge i tisset. Jeg var glad over hun ikke havde skreget for så var det nok ved at være overstået. Om morgenen tissede hun i haven uden at skrige eller pive. Vi havde et par aftaler den dag og aflyste dem ikke, da vi nu ikke troede hun havde ondt mere. Men det havde hun så alligevel senere på dagen, så vi ringede først til vores egen dyrlægevagt, som desværre ikke kunne komme til telefonen, så istedet blev det dyrlægevagten i København. Der var heldigvis ingen ventetid. Vi kom hjem med penicillin i pilleform for urinvejsinfektion og mixtur for smerterne, som hun skulle have sprøjtet ind i munden med en lille engangssprøjte. Hun skulle have dobbeltdosis om aftenen, det skulle tage smerterne i løbet af aftenen og natten. Derefter skulle hun have alm. dosis i 4 dage. Penicillinen rakte til 10 dage og blev givet sammen med mad, som f.eks. leverpostej. Allerede næste morgen tissede Tara helt normalt. Vi var meget spændte på hvordan hun klarede dyrlægebesøget. Hun det gik faktisk fint. Jan og jeg hjalp hende op på bordet og holdt godt fat om hende og roste hende meget. Dyrlægen lokkede hende med lidt godbidder, især Frolic'en gled ned; den kendte hun. Dyrlægen fik lov til at undersøge hende, mærke hendes blære, som ikke var udspilet, da hun havde fået småtisset i løbet af dagen. Han tog også hendes temperatur, som var 39,4 grader - kun lidt over normalen på 39 grader. Dyrlægen anbefalede at vi skulle øve "dyrlæge-situationen" med hende, det ville gøre hende mere tryg til en anden gang. Men alt i alt tror vi hun havde en positiv oplevelse ud af det. 

Misha's Sygdomme

Urinvejsinfektion: Misha var lige ved at blive 5 mdr. da hun pludselig en dag vi kom hjem havde overtisset det hele indendørs og hun fortsatte indendørs selvom hun blev lukket ud, indimellem pev hun lidt når hun tissede og en enkelt gang var der blod i tissesøen. Næste dag fik vi tid hos dyrlægen, som konstaterede urinvejsinfektion/blærebetændelse og Misha kom på penicillin, som heldigvis hurtigt hjalp. Der kom ikke flere uheld.

Livmoderbetændelse: Misha's var 6½ år gammel omkring nytår da hun fik livmoderbetændelse, dog var det ikke akut/livstruende som med Luna. Vi opdagede det om morgenen fordi hun slikkede sig så meget. Heldigvis slap Misha for "lampeskærmen", men fik i stedet en smart "bodystocking" af dyrlægen. Misha kom sig hurtigt og virkede slet ikke så dårlig som Luna var. Misha var dog længe om at lægge sig ned, først ud på natten lagde hun sig og Jan lå igen på gulvet sammen med Misha, som han også havde gjort med Luna. Misha så meget misfornøjet ud med den situation vi havde bragt hende i (ondt i mavsen og med bodystocking på); det var vist under hendes værdighed ;-)