Opdrætteruddannelsen

Jeg har i 2013 gennemgået DKK's opdrætter-uddannelse, som består af følgende 4 moduler:

1.) Adfærd

2.) Reproduktion, Parring og Fødsel

3.) Genetik

4.) Rammerne og Jura

NB. Opdrætteruddannelsen er kun henvendt til hobby-opdrættere; ved erhvervsmæssig opdræt (opdræt, hvor der med anvendelse af tre eller flere avlstæver, avles tre eller flere hvalpekuld årligt), skal man tage Den Lovpligtige Hundeholderuddannelse.

Læs mere om uddannelsen på Dansk Kennel Klubs hjemmeside: http://www.dkk.dk

DKK’s opdrætteruddannelses 4 moduler

1.) Adfærd (4 lektioner)

Hvad har du egentlig brug for at vide om hunden som art for at kunne tilbyde den et godt liv? Kurset lærer dig, hvad der karakteriserer et dyr som både er et flokdyr og et rovdyr. Du får også viden om, hvordan hunden udvikler sig fra hvalp til voksen, og hvorfor opdrætteren er nøgleperson i forhold til prægning og socialisering. Du får inspiration til, hvordan du kan berige miljøet for dine hunde. Hundens mentale egenskaber er i høj grad arvelige. DKK’s mentalbeskrivelse er et godt redskab til at få indsigt i, hvad dine hunde indeholder – ikke mindst dine avlshunde. • Artsforståelse • Styring af adfærd – arv og miljø • Hundens udvikling • Prægning og socialisering • Miljøtræning + skema • Miljøberigelse • Mentalbeskrivelse

2.) Reproduktion, parring og fødsel (5 lektioner)

Hvordan finder man det rette tidspunkt at parre en tæve på? – og hvilke faresignaler skal man være opmærksom på hos en fødende tæve? På kurset i reproduktion gennemgås det normale såvel som det unormale forløb af parring, drægtighed, fødsel samt den første tid med hvalpene. Der vil være masser af nyttig viden at hente på kurset, såvel for den erfarne opdrætter som for den, der står over for at skulle opdrætte sit første kuld. • Tævens cyklus og fastlæggelse af parringstidspunkt • Drægtighed • Den normale og den unormale fødsel • De nyfødte hvalpe • Sygdomme under og efter drægtighed

3.) Genetik (4 lektioner)

Hvordan nedarves HD? Og hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg vælger avlspartner til min tæve? På kurset gennemgås den grundlæggende teori om gener og arvelighed. Ved hjælp af aktuelle eksempler inden for arvelige sygdomme og pelsfarver, bliver deltagerne fortrolige med de vigtigste genetiske begreber. Populationsgenetikken bliver også berørt – herunder betydningen af indavl, matadoravl og genetisk variation. • Gener og kromosomer • Eksempler på nedarvningsmønstre • Monogene og polygene egenskaber • Racen som population

4.) DKK, Rammerne for opdræt og jura (4 lektioner )

Hundeverdenen kan være kompliceret at få overblik over. Ved du f.eks., hvor meget DKK’s bestyrelse får i løn? Eller hvem der bestemmer, hvordan en race skal se ud? Eller hvad forskellen er på et kennelbesøg og en kennelinspektion? Også den grundlæggende jura i forbindelse med køb og salg af hvalpe kan byde på udfordringer. Skal man anvende DKK’s købsaftale? Hvornår har en køber krav på at få et evt. depositum tilbage? Hvad skal man som opdrætter gøre, hvis der er noget galt med hvalpen? Jura/DKK-modulet er en god lejlighed til at få et basalt kendskab til DKK mht. værdier, politikker og organisation og til at forebygge juridiske uklarheder og tvister i forbindelse med køb/ salg af hund.

 

Herunder kan du læse Eurasier Klub Danmark's egne avlsanbefalinger og racebeskrivelse samt FCI's og DKK's racestandard, som Eurasier Klub Danmark overordnet skal følge.

Dansk Kennel Klub ang. Udstilling og avl

Præmieringskrav og avlsgodkendelsesarrangementer er bortfaldet!

Kravet om, at en hund skal være præmieret på en udstilling eller avlsgodkendt på et avlsgodkendelsesarrangement, før den kan anvendes i avl, bortfalder pr. 9. januar 2012.

NB. Dette er dog stadig et krav hos Eurasier Klub Danmark - der er et krav om mindst VERY GOOD

Avlsanbefalinger for Eurasier Klub Danmark

Begge forældredyr skal have en HD status på A eller B. Hvis gennemsnittet af forældredyrenes HD index er 100%, kan det ene af forældredyrene have en HD C status. Dog anbefales det ikke, at hunde med C hofter og et et HD index under 90 indgår i avl.

Begge forældre skal være albuefotograferet. Det er tilladt at avle på status 0 og 1. Hvis et af forældredyrene har AD 1, skal den anden være AD 0. Ved parring med udenlandsk hanhund, hvor der ikke er tradition for at albuefoto grafere, og dermed muligt at skaffe en officiel status, skal den danske tæve være AD 0.

Begge forældredyr skal være øjenlyst med fuld øjenscreening. Der må ikke være påvist arvelige øjensygdomme. Ved påvisning af disticiasis hos en af hundene, skal den anden være fri. Der skal skaffes dokumentation for Disticiasis status ved parring med udenlandsk hanhund. (Bortfalder vedtaget ved Generalforsamlingen 2013).

Hunde som er diagnostiseret med pancreasinsufficient (nedsat funktion af bugspytkirtken) eller for lav TLI værdi må ikke indgå i avl.

Hunde med en erkendt erkendt hypothyreadisme (nedsat skjoldbruskkirtel-funktion ) kan ikke indgå i avl. Begge forældredyr skal være testet for minimum T4 og TSH før parring og resultaterne skal ligge inden for normalværdierne. Resultaterne må maximum være 2 år gamle.

Begge forældredyr skal være undersøgt for patella luksation ( PL ) Hunde med en PL0 eller PL1 kan anvendes i avl. Såfremt den ene hund har en PL1, skal den anden hund have en PL0 på begge knæ.

Indavlsgraden må ikke overstige 6,25% i 6 led.

Vedtaget på Eurasier Klub Danmarks generalforsamling d. 14.4.2012

post@eurasierklubdanmark.dk             www.eurasierklubdanmark.dk

Eurasieren

Eurasieren er en forholdsvis ny race, som blev skabt i 1960'erne af tyskeren Julius Wipfel. Eurasieren er en middelstor spidshund med halvlang pels og tyk underuld. Pelsen er ikke længere end man kan ane kroppens harmoniske opbygning.

Eurasieren er en familiehund, som knytter sig til hele sin familie. Den er velafbalanceret og rolig af temperament og har en høj irritationstærskel.

Eurasieren kan umiddelbart virke som sin egen herre, men det er blot dens rolige og selvsikre temperament der gør, at hunden hviler i sig selv.

Eurasieren kan være reserveret over for fremmede og tager ikke altid kontakt til mennesker den ikke kender. Dog er den hverkennervøs eller aggressiv over for fremmede.

Eurasieren er lærenem og hvis man opdrager den med tillid, konsekvens og ikke mindst kærlighed, er der ingen grænser for hvad man kan lære sin Eurasier. Vil man have en hund som Iystrer blindt og hører man til dem der går ind for en hård opdragelse, er det IKKE eurasieren man skal have.

Eurasierens pels kræver ingen større behandling. Den skal børste igennem et par gange om måneden. Ca. 2 gange om året fæI der Eurasieren sin underuld, og det kan man børste af med en kam eller karte. Ulden er lige så blød som mohair og kan bruge til håndarbejde, når først den er spundet til garn.

FCI (International) Race Standard for Eurasier

FCI Standard Nr 291 16.06.1999 (D) (ORG 06.01.1994) EURASIER

Oprindelsesland: Tyskland

Anvendelse: Selskabshund.

Klassifikation: FCI Gruppe 5 (Spidshunde og racer af oprindelig type), Sektion 5 (Asiatiske spidshunde og beslægtede racer). Uden brugsprøve.

Historie: I 1960 skabtes ved krydsning af Chow-Chow og Wolfspitz en hunderace, der først fik navnet "Wolf-Chow", og senere efter indkrydsning af Samojedhund i 1973 blev omdøbt til "Eurasier" og anerkendt af FCI.

Helhedsindtryk: Harmonisk bygget, middelstor hund af Spids-typen, med stå-ører. Den findes i flere pelsfarver og har en pels af en sådan længde, at man stadig kan fornemme kroppens proportioner. Knoglebygningen er middelkraftig.

Proportioner: Kropslængden er noget større end skulderhøjden. Forholdet mellem næsepartiets og skallens længde er tilnærmelsesvis som 1 til 1.

Temperament: Selvbevidst, rolig og ligevægtig med høj irritationsstærskel, vagtsom og opmærksom uden at være støjende. Den er stærkt knyttet til sin familie og tilbageholdende over for fremmede, uden at være aggressiv. Uden jagt-drift. For at udvikle sine egenskaber fuldt ud behøver Eurasieren tæt kontakt med sin familie samt en forstående, men dog konsekvent opdragelse.

Hoved:

Harmonisk, med ikke for bred skalle. Set fra oven og fra siden er hovedet kileformet. Næseryg og skallens overlinie er parallelle. Skalle: Fladt pandeparti med tydelig pandefure. Udpræget nakkeknude. Stop: Kun let markeret. Næse: Middelstor, sort pigmenteret. Næseparti: Hverken for groft eller for spidst, aftagende i bredde og dybde mod næsen. Næseryg og underkæbens to grene er lige. Læber: Læberandene er stramme og sort pigmenterede. Kæber, bid: Kraftige kæber med brede underkæbebuer. Kraftigt og fuldstændigt tandsæt (42 tænder i henhold til tandformlen). Biddet er enten saksebid eller tangbid, dvs at de øverste fortænder enten går ned tæt foran de nederste eller imod dem. Præmolarer og molarer placeret i lige række uden "huller". Alle tænder stillet lodret i kæben. Kinder: Kun let fremhævede. Øjne: Mørke, middelstore, ikke for dybtliggende eller udstående, med let skråtstillet øjenåbning. Øjenrandene er sort pigmenterede og slutter stramt til. Ører: Ansat med en indbyrdes afstand svarende til ørets bredde ved basis, middelstore og trekantede stå-ører med let afrundede spidser. Ørespidserne og stoppets midtpunkt danner en næsten ligesidet trekant. Hals: Af middellængde, harmonisk i forhold til helheden, med god muskulatur. Huden ved struben ligger stramt til. Flydende overgang til kroppen.

Krop:

Kraftigt, ikke for kort kropstykke. Manke: Markeret. Ryg: Fast og lige, meget muskuløs. Lænd: Af god længde og bredde, meget muskuløs. Kryds: Lige, bredt og kraftigt. Bryst: Når ned til albuerne, med ovalt hvælvede ribben. Forbrystet er veludviklet uden dog at være udtalt. Brystbenet er langt og når godt bagud.

Underlinie: Let optrukken.

Hale: Med lige ansats, rund og fast og med god tykkelse, aftagende mod spidsen. Den er beklædt med et busket hårlag og bæres liggende fremad over ryggen eller let buet til siden eller oprullet. Hængende når halen ned til haseleddet.

Lemmer - Forpart:

Generelt: Set forfra er forbenene lige og stillet parallelt. Set fra siden er de moderat vinklede. Over- og underarm er næsten lige lange. Skuldre: Med god muskulatur. Skulderbladet noget skråtliggende. Overarm: Middellang, med god muskulatur. Albuer: Slutter tæt til brystkassen. Underarm: Middellang, med god muskulatur. Håndrod: Kraftig. Mellemhånd: Middellang. Set forfra er den fuldstændig lige, set fra siden rettet let fremefter. Forpoter: Ovale, med tæt sluttede, moderat hvælvede tæer. Kraftige, mørkt pigmenterede kløer og faste, godt fyldige, sort pigmenterede trædepuder. Tæt behåring mellem trædepuderne.

Lemmer - Bagpart:

Generelt: Set bagfra lige og parallelle bagben. Set fra siden moderat vinklede. Over- og underlår er næsten lige lange. Bækken: Let skråtstillet. Overlår: Middellangt og med kraftig muskulatur. Knæ: Stabilt, ikke for åbent vinklet. Underlår: Middellangt, med god muskulatur. Haseled: Ikke for lavt ansat, stabilt, hverken ind- eller udaddrejet. Mellemfod: Godt lang og bred, set fra siden lodret stillet. Bagpoter: Ovale, med tæt sluttede, moderat hvælvede tæer. Kraftige, mørkt pigmenterede kløer og faste, godt fyldige, sort pigmenterede trædepuder. Tæt behåring mellem trædepuderne. Bevægelse: Jordvindende, med meget fraskub og godt fremgreb. Hud: Stram og pigmenteret. Pels: Hårlag: Over hele kroppenen tæt underuld og middellang, løst tilliggende dækpels. Pelsen er korthåret på næseparti, ansigt, ører og forsiden af benene, mens bagsiden af forbenene (behæng) og bagbenene (bukser) er forsynet med lang pels. På halsen er pelsen kun moderat længere end på kroppen og danner ingen manke.

Farve: Alle farver og farvekombinationer er tilladt, undtagen rent hvid, hvidbroget og leverfarvet.

Størrelse: Skulderhøjde for hanner 52 til 60 cm, tæver 48 til 56 cm. Vægt for hanner 23 til 32 kg, tæver 18 til 26 kg. Harmonien i proportionerne er afgørende, men følgende middelværdier for størrelse og vægt bør tilstræbes: Skulderhøjde for hanner: 56 cm, tæver: 52 cm. Vægt for hanner: 26 kg, tæver: 22 kg.

Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

Diskvalificerende fejl: Manglende kønspræg. En eller flere manglende fortand eller hjørnetand/-tænder. En eller flere manglende P3 eller P4, såvel som en eller flere manglende molar 1 eller 2. Bid-anomalier. Ektropion, entropion. For dybtliggende eller for små øjne. Distichiasis (dobbelt række af øjenvipper). Kipører, hængende ører. Haleknæk. Stærke pigmentmangler. Ængstelighed, skyhed, overdreven mistro. Aggressivitet.

Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

Dansk Kennel Klubs bemærkning: Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl

Standarden udgivet af FCI 16 JUNI 1999

Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité NOVEMBER 2000

* * * NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i APRIL 1994 * * *