Giftige fødevarer

Der er en del forskellige farlige giftstoffer, som en hund kan være omgivet af i et almindeligt hjem. Det er derfor rart at vide, hvilke forholdsregler man kan tage, for at undgå forgiftning og i værste tilfælde døden for din hund.

Hvis ulykken alligevel er sket, vil din hund udvise tegn på forgiftning ved: - pludselig nedstemthed - slingren - opkast - blodig diarré - udslet - kramper

Hvis ikke hunden kommer under dyrlægebehandling meget hurtigt, kan den dø. Dyrlægen vil behandle med drop, for at lever og nyrer tager mindst muligt skade, mens giftstoffet skylles ud af kroppen.

Der er nogle typer giftstoffer, som der findes modgift imod, så det er en stor hjælp for dyrlægen, hvis du ved hvad din hund har spist eller drukket.

Chokolade: Chokolade og cacaopulver indeholder stoffet theobromid, som er giftigt for hunde, fordi disse ikke kan udskille stoffet så hurtigt. Det varer ca. 17½ time for en hund, at halvere mængden af det indtagne theobromin, men det tager ca. 2-3 timer for et menneske. Theobromin påvirker nervesystemet, hjerte- og muskulatur og fremmer vandudskillelsen Symptomer på forgiftning af chokolade viser sig indenfor den første 24 timer efter indtagelsen: - Mavesmerter og opkast - Hyperaktivitet - Svimmel og rastløshed - Hyperfølsomhed ved berøring - Hurtig hjertebanken, åndenød og savlen - Manglende kontrol over benmusklerne - Muskelkrampe ( i svære tilfælde) - Diarré - Blodig urin med urinkontinens (kan ikke holde på urinen) - Øget drikkelyst - Hyppig vandladning Hvis en eller flere af disse symptomer optræder, bør du søge dyrlæge meget hurtigt. Der kan ikke gives modgift, men en udpumpning vil være sansynlig.

Vindruer og rosiner: Vindruer og rosiner, som jo er tørrede vindruer, indeholder et ukendt giftstof, der kan give hunde akut nyresvigt, hvilket kan bevirke, at hunden får varige mén i nyrerne bagefter, hvis ikke den dør. Symptomerne kan efter 2 timer efter indtagelsen være: - Mave/tarmirritation - Opkast - Diarré Efter 5-6 timer: - Hunden kan virke trist - Diarré - Begyndende nyresvigt med hyppig vandladning Efter 24 timer: - Akut livstruende nyresvigt - Nedstemthed - Diarré - Opkast - Anoreksi ( vil ikke spise noget) - Kramper - Bugsmerter - Blodmangel Hvis hunden får nyresvigt vil den ofte dø, og i tilfælde hvor den overlever kan den få kronisk dårlige nyrer. Så lad være med at give din hund vindruer eller rosiner! Skulle den ved et uheld komme til at spise mange vindruer/rosiner - så kontakt din dyrlæge hurtigst muligt.

Løg: Rå løg indeholder giftstoffer, som kan give pludselig blodmangel hos hunde. Undgå derfor løg i kosten.

Rå kartoffel: Kartoffelplanten er tæt beslægtet med planter fra natskyggefamilien. Umodne kartofler, rå grønne kartofler og kartoffelplantens grønne blade og kartoffelæblerne (frugten, der sidder efter blomstringen) inderholder giftstofferne solanin og chaconin. Solanin og chaconin er ætsende og giver pludselig blodmangel, og påvirker nervesystemet. Solanin og chaconin optages meget dårligt af hunden, og det er derfor ikke sikkert hunden udviser nogen forgiftningssymptomer, fordi stofferne omdannes til mindre giftige stoffer, som hurtigt udskilles af kroppen. Evt. symptomer på forgiftning af kartoffel: - Kvalme - Opkast - Nedsat appetit - Bugsmerter - Blodig urin - Sløvhed - Kramper - Begyndende åndedrætsbesvær - Lammelse af kroppens muskler - Bevidstløshed Kogte kartofler er ikke giftige for hunden.

Broccoli: Indeholder giftstoffet isothiocyanat i rå tilstand. Giftstoffet er stærkt irreterende for mave/tarmkanalen. En lille mængde broccoli skader ikke, men en stor portion kan give ovennævnte symptom og bør derfor undgås

Kaffe, Te og Cola: Indeholder giftstofferne koffein, theobromin og theophyllin, der påvirker nervesystemet og hjertet

Fed mad: Hundens bugspytkirtel har svært ved at omsætte meget fedt. En pludselig stor mængde fedt, kan give betændelse i bugspytkirtlen (pankreatitis). Og i værste fald kan hundens bugspytkirtel begynde at "fordøje" sig selv. Man skal undgå at give hunden: - Kalkunskind - Meget fedt kød

Medicin til mennesker: Medicin beregnet til mennesker bør ikke gives til hunde med mindre dyrlægen har godkendt det. De hyppigste forgiftninger med menneskemedicin sker med præparatet Ibuprofen, som er smertestillende. Ved mild forgiftning kan hunden udvise følgende symptomer: - Kvalme - Opkast - Diarré - Bugsmerter - Anoreksi (vil ikke spise) Ved moderat forgiftning kan ses følgende symptomer: - Blodig diarré - Blodforgiftning - Urinvejssygdomme med nyresvigt Ved stærk forgiftning kan følgende ske: - Hunden går i chok - Får kramper - Går i koma og dør.

Nødder: De fleste kornsorter, nødder og tørrede frugter kan angribes af svampe og føre til dannelse af svampegifte, de såkaldte mycotoxiner. Disse gifte virker på flere måder, men giver bl.a snigende leverforgiftning, og er meget kræftfremkaldende. Undgå derfor at hunden får disse fødevarer.